Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Ældre bliver længere og længere i job

​Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at danskerne trækker sig senere og senere tilbage fra  arbejdsmarkedet - selv under finanskrisen, hvor beskæftigelsen raslede ned. Stigningen i de ældres beskæftigelse er et stort lyspunkt.

​Den såkaldte tilbagetrækningsalder har været kraftigt stigende efter finanskrisen, men den steg faktisk også – om end svagere - under finanskrisen. Det er der ikke en simpel forklaring på.

 

- Det er ret overraskende, at tilbagetrækningsalderen fortsatte med at stige i årene efter 2008, hvor finanskrisen ellers rasede, og beskæftigelsen dykkede kraftigt. Normalt falder tilbagetrækningsalderen under en økonomisk krise, da ledige ældre trækker sig tidligere på fx efterløn, simpelthen fordi de opgiver at finde job, siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.
 
Han mener ikke, der er en enkeltstående forklaring på denne udvikling. I 2008 vedtog Folketinget en række initiativer, som øger den økonomiske tilskyndelse til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet: En midlertidig skatterabat for 64-årige i fuldtidsarbejde, mulighed for at tjene mere uden modregning i folkepensionen samt sænkelse af beskæftigelseskravet til opsat pension.
 
Disse initiativer gavner imidlertid kun personer, der har et job og helbredet til at fortsætte.
 
- Bedre helbred hos de ældre - der lever længere og længere - og virksomhedernes fokus på at fastholde dem i beskæftigelse er også helt centralt. Det betyder, at mange ældre gerne vil og også har muligheden for at blive længere på arbejdsmarkedet og spare ekstra op til deres pension, siger Jan V. Hansen. 

Steg med otte måneder

Efter krisen fortsætter den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med at stige kraftigt. Alene i årene 2013-2014 steg tilbagetrækningsalderen med hele otte måneder. Den store stigning falder sammen med, at efterlønsreformen træder i kraft i 2014, som hæver efterlønsalderen gradvist med et halvt år om året til og med 2017. Dette kan dog kun forklare halvdelen af stigningen i tilbagetrækningsalderen på otte måneder.
 
- Derfor skal den samlede stigning også ses i sammenhæng med den kraftige stigning i beskæftigelsen.  Stigningen i de seneste ti år i de ældres beskæftigelse er et af de største lyspunkter på det danske arbejdsmarked. Men vores forståelse af, hvorfor det er gået sådan, er dog begrænset, siger Jan V. Hansen.
 

Fakta: Tilbagetrækningsstatistikken 

De nye tilbagetrækningstal er beregnet af Forsikring & Pension på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Tallene viser den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for personer over 59 år. Tilbagetrækningen kan ske ved, at en person får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst (lønindkomst og overskud fra selvstændig virksomhed) svarende til 115.000 kr. om året i 2016-priser. Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken i perioden op til tilbagetrækningspunktet. Tilbagetrækningstallene for 2015 og 2016 er foreløbige
 

Fakta: Ændringer af tilbagetrækningsordninger de seneste 20 år

1998: Med finanslovsforliget i 1998 gennemføres et nyt tilbagetrækningssystem med virkning fra 1. juli 1999. Ændringerne får betydning for personer, der fylder 60 år efter d. 1. juli 1999. Optjenings-retten til efterløn strammes, og ydelsesprofilen ændres med 2-årsreglen. Hvis overgangen til efterløn sker inden 2 år efter rettigheden til efterløn er opfyldt, udgør efterlønsydelsen kun 91 pct. af den maksimale dagpengesats, og både indestående på pension samt udbetalinger herfra modregnes i ydelsen. Hvis 2-årsreglen derimod opfyldes, er ydelsen højere og modregningen lempeligere. End-videre er der mulighed for at optjene en skattefri præmie, hvis overgangen udskydes yderligere. Før var ydelsen er højere, hvis efterlønnen blev udskudt til det 63 år. Reformen anslås at være fuldt indfaset d. 1. juli 2002, når alle personer født før d. 1. juli 1939 er fyldt 63 år.

 

2004: Fra og med 1. juli 2004 nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Endvidere indføres opsat pension, som giver mulighed for at optjene ret til en højere folkepensionsudbetalinger, hvis overgangen udskydes. Beskæftigelseskravet for opsat pension fastsættes til 1.500 timer årligt.
 
2006: Velfærdsreformen blev vedtaget i 2006. Den indebærer, at efterlønsalderen gradvist hæves fra 60 år i 2019 til 62 år i 2022. Folkepensionsalderen hæves også gradvist fra 65 år i 2024 til 67 år i 2027. Fra 2025 skal aldersgrænsen for efterløn og folkepension justeres hvert 5. år, så den stiger i takt med levetiden for en 60-årig.
 
2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 giver mulighed for at optjene en skatterabat på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, hvis de bl.a. har været i fuldtidsbeskæftigelsen, siden de var 60 år. Der indføres også et særligt bundfradrag for folkepensionister på 30.000 kr. om året for indkomst ved arbejde, uden der sker modregning i offentlige pensionsydelser. Derudover sænkes beskæftigelseskravet for opsat pension til 1.000 timer årligt.
 
2011: Der vedtages en større tilbagetrækningsreform i 2011, som bl.a. fremrykker stigningen i efterløns-og folkepensionsalderen vedtaget i velfærdsreformen fra 2006 med 5 år. Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 år til 62 år med ½ år om året 2014-2017. Efterlønsperioden forkortes også gradvist med i alt 2 år fra 2018-2023, så efterlønsalderen ender med at være 64 år. Modregnings-reglerne i efterlønsordningen strammes og det bliver muligt at få sine efterlønsbidrag udbetalt, hvis man forlader efterlønsordningen. Folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år, men det sker først fra 2019-1922. Endeligt sænkes beskæftigelseskravet for opsat pension yderligere til 750 timer årligt pr. 1. januar 2014.
 
Publiceret/opdateret 03-07-2017
Jan V. Hansen
Vicedirektør
jvh@forsikringogpension.dk