Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Hunde er mere artige end nogensinde

M​enneskets bedste ven har aldrig været så artig. Hunde forvolder færre og færre skader på ting, mennesker og andre dyr. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.

​I 1990 forvoldte hunde 25.800 skader på ting, andre dyr og personer, mens det i 2016 var nede på 9.200 skader, selv om antallet af hunde i Danmark ligger nogenlunde konstant på ca. 600.000.
 
Det glæder forsikringsbranchen, at hunde er blevet langt mere velopdragne de seneste 25 år.

 

- Faldet skyldes især, at danskerne i takt med et øget offentligt fokus er blevet langt mere opmærksomme på at holde deres hunde i snor uden for løshundeområder. Samtidig går flere op i at træne hunden, så de har bedre styr på den, siger Maria Dyrehauge, afdelingsleder i Forsikring &

Pension og ekspert i hundeskader.

Stadig for mange skader

Men der er dog stadig for mange skader, advarer hun. Og for ofte handler det om bid af børn. Derfor opfordrer branchen hundeejerne til at fortsætte det gode arbejde med at få styr på menneskets bedste ven.

Man bør fx altid gå med hunden i snor undtagen i områder, der er tilegnet løse hunde. Og er der optræk til hundeslagsmål, bør man straks tage hunden i snor og få den væk fra situationen, uanset hvor man er.

 

 

​År

​Antal

skader

Erstatning

i 1.000 kr.

​Erstatning

pr. skade i kr.

​1990        ​25.873 ​ 36.263 ​ 1.402
​1995 ​19.273 ​ 35.023 ​ 1.817
​2000 ​14.273 ​ 42.360 ​ 2.598
​2005 ​14.118 ​ 38.065 ​ 2.601
​2010 ​13.090 ​ 50.074 ​ 3.825
​2016 ​  9.205 ​ 34.278 ​ 3.724
  

 

Publiceret/opdateret 16-08-2017
Maja Korshin
Pressekonsulent
Telefon 41 91 91 05
mko@forsikringogpension.dk
Maria C. Dyrehauge
Afdelingsleder, advokat
Telefon 41 91 90 67
mcl@forsikringogpension.dk