Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Regeringsaftale utilstrækkelig - i bedste fald en halv løsning

​- Regeringens og DF’s "Aftale om flere år på arbejdsmarkedet" er et skridt i den rigtige retning. Men den er helt utilstrækkelig, og det erkender regeringen også selv. For at komme i mål er det helt afgørende, at regeringen følger effektivt op i efterårets forhandlinger om jobreformen. Vi bidrager gerne til den rigtige løsning, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen fra Forsikring & Pension.      

​- Det er positivt, at der nu er bred politisk enighed om, at samspilsproblemet er alvorligt. Og det er positivt, at man har arbejdet på at finde løsninger. Generelt foretrækker branchen en simplere model, der ville være lettere for danskerne at forstå, siger Per Bremer Rasmussen.

 Den politiske aftale indebærer,  at  danskerne fra 2018 får lov til at spare op til 45.000 kroner sammen årligt på en aldersopsparing de sidste fem år før folkepensionsalderen. Beløbet stiger gradvist til 50.000 kr. Når danskerne går på pension og får udbetalt pengene, vil disse udbetalinger ikke koste dem i offentlige ydelser. Udbetalingen kan ske som sum, rate eller livsvarigt.

- Problemet er, at mange mennesker med lav- og mellemindkomster ikke kan betale 50.000 kr. ind på en aldersopsparing 5 år før folkepensionsalderen. Vi havde hellere set en lavere grænse med mulighed for at indbetale i en længere periode, siger Per Bremer Rasmussen. 

Regeringen afsætter en pulje på 2,4 milliarder kroner til løsning af den resterende del af problemet. 

- Det er godt. Men det er helt afgørende, at udspillet til efteråret får løst de udestående samspilsproblemer på den bedst mulige måde for danskerne.Vi bidrager gerne til at finde den bedste løsning, så det igen kan betale sig for alle at spare op til deres alderdom, siger Per Bremer Rasmussen. 

Publiceret/opdateret 22-06-2017
Per Bremer Rasmussen
Adm. direktør
pbr@forsikringogpension.dk