Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Ansvarlige investeringer: Ny vejledning fra Erhvervsstyrelsen er baseret på internationale regler

​Kommentar: Forsikring & Pension er tilfreds med Erhvervsstyrelsens nye vejledning om ansvarlige investeringer og finder det vigtigt, at vejledningen er baseret på internationale regler.
​Ansvarlige investeringer fylder i stigende grad meget på de danske pensionsselskabers dagsorden. Den netop opdaterede og offentliggjorte vejledning fra Erhvervsstyrelsen om ansvarlige investeringer tager udgangspunkt i OECD’s samt FN’s retningslinjer, og anbefaler således de danske investorer til at følge internationale spilleregler.
 
Pensionsselskaberne investerer i høj grad internationalt, hvilket betyder, at det er vigtigt, at regler og retningslinjer på området ikke kun er danske eller europæiske regler, men derimod regler der gælder på globalt plan. Vejledningen afspejler netop det forhold ved at tage afsæt i og henvise til anerkendte principper og retningslinjer fra FN og OECD
 
Forsikring & Pension anerkender resultatet af Erhvervsstyrelsens arbejde med at revidere vejledningen, som vi anser for at være en fornuftig guide til pensionsselskabernes videre arbejde med ansvarlige investeringer. 
  

Den nye vejledning om ansvarlige investeringer

5. marts 2018 lancerede Erhvervsstyrelsen en ny vejledning om ansvarlige investeringer, som erstatter den gældende vejledning fra 2010.
Publiceret/opdateret 08-03-2018
Karsten Beltoft
Underdirektør
kbe@forsikringogpension.dk